Varmtvandstræning i graviditeten
Gravid svømning København - Amager
Bassintræning for gravide
Nyd vægtløsheden og bevæg dig uden gener
Bevægelse og træning i vand føles bare dejligt i graviditeten. Det hårdeste er næsten at komme op af vandet igen.
Vægtløsheden er befriende for kroppen og vandtrykket stimulerer dit kredsløb. I vandet laver vi både styrke og lette konditionsøvelser. Vi bruger også redskaber som skumvægte og pomfritter. Efter træningen vil du føle dig lettere og mere rolig i kroppen.
Du bliver undervist af mig, Jordemoder Kristine. Jeg guider dig gennem alle øvelser og der er plads til alle. Både dig der har gener i graviditeten og dig, der bare gerne vil bevæge dig og holde kroppen i gang. Har du bækkensmerter er træning i vand særlig gavnligt og du vil opleve at lave øvelser i vandet, du ikke kan lave på land.
Vi starter løbende hold op og hvert hold har 8 mødegange. Du kan starte når som helst i graviditeten og fortsætte indtil du skal føde.
Viden
Du får viden om fødslen og vi laver fødslesforberedende øvelser i vandet.
Velvære
Din gravide krop vil elske dig for at træne i vandet. Mange oplever fx at sove bedre efterfølgende.
Træning
Du vil opleve at lave øvelser med din gravide krop i vandet, som du ikke kan lave på land.
Tag et kig på en træningsgang i videoen.
Bevægelse i vand for gravide laves i samarbejde med jordemoderkonsulenterne
Undervisningen foregår i Sundbyvæksthus på Amager.
Måske er du også interesseret i:
Meditationer til gravide
14 guidede fødselsforberedende afspændinger og meditationer til din graviditet.